05.01 TRE SØSTRE

Ellinor

Min mor havde tre ældre søstre; spændet til den næstyngste var 16-17 år, så de har alle været mere eller mindre voksne, da mor voksede op. Min erindring om dem er af mange grunde meget forskellig. Det er også min overbevisning, at de var meget forskellige – og at der ikke altid har været fuld harmoni mellem dem. Der er yderst få minder, hvor de optræder sammen, men jeg har et ganske godt billede af dem hver for sig.

Den ældste søster hed Ellinor. Hun døde af brystkræft ret kort tid efter, jeg var begyndt i Læssøesgades Skole. Hun var småbørns- og håndarbejdslærerinde på skolen, men da jeg startede i august 1962 var hun sygemeldt, og jeg så hende aldrig på skolen – og har aldrig hørt hende omtalt der.

Ellinor boede alene – bortset fra en dejlig colley, hun havde givet navnet Dreng – i en lejlighed i Kildegården ved Strandvejen. Jeg tror, det var nr. 3 – stuen. Det er ikke mange gange, jeg har været der, men vi har spist der engang! Hun lavede forloren pindsvin!! Sikkert forloren hare, men med spaghettipinde stikkende op. Men ellers husker jeg mest, at hun havde et sommerhus på Mågevej i Risskov – på det, der kaldes Fedet. Jeg mener, historien er, at hun havde en kolonihave på Langenæs, men den blev sløjfet, da det nye byområde skulle bygges. Så købte hun sommerhus på Mågevej i stedet. Det var et herligt sted, hvor vi var flere somre, om end nok kun nogle dage ad gangen. Jeg husker sommerhuset som et ganske lille dobbelthus i sort træ med stue og værelse i den ene bygning og et lillebitte køkken og måske et lille værelse + et lille badeværelse i den anden. Grunden var ”kæmpestor” med en sø midt på, og midt i søen var en lille ø, hvor der var ænder. Der var vel ikke 200 meter ned til stranden, og med bybus 6 var det let at komme dertil. Også i sommerhuset har jeg en madoplevelse – men noget anderledes. Min moster var åbenbart en af de første til at lave kartoffelmos af pulver – og den var meget, meget tynd!

Ellinor havde tilsluttet sig Rosenkreuzerne, og det fik, som jeg har forstået det, betydning på to punkter: Da hun fik brystkræft, ville hun ikke indlægges og ikke behandles på hospitalet. Det betød i hvert fald i den afsluttende fase, at mor måtte besøge hende mindst en gang om dagen og skifte hendes forbindinger. Dernæst – da hun døde, var alt, hun ejede, testamenteret til Rosenkreuzerne. Der var især en ”gartner Larsen”, der var hendes gode ven, der tog sig af det praktiske efter hendes død. Dog mener jeg, vores klaver var Ellinors, og at min mor fik det som tak for den pleje, hun havde ydet Ellinor. Grundene på Mågevej blev i 80erne og 90erne meget eftertragtede, og der ligger nu kun helårshuse, hvoraf flere bliver handlet til priser fra 3-4 mio. kr.!

Margit

De to andre søstre, Margit og Lene, tog begge til København for at uddanne sig, så vidt jeg har forstået. Tiden i København ved jeg ikke meget om, men jeg har hørt dem begge omtale dem som muntre.

På et tidspunkt ”havnede” Margit i et lille husmandssted et par km uden for Nyrup på Midtsjælland – virkelig langt ude på landet. Hun var gift med Johs (men havde beholdt sit efternavn Riis-Olsen). Han, der var tidligere ejendomsmægler, hed vist Hjorth. Hvor Margit var frodig og rund, var han en lille tynd mand, der – på det tidspunkt jeg var stor nok til at kende dem – led dels af sukkersyge, dels af en hang til elefantøl. Margit arbejdede i Sorø på et centralt kontor for landets murermestre. Her stod hun for kontorarbejde – og lavede bl.a. statistik over sygdom. Hun gik gå meget op i dette, at hvis der var et år, hun selv ”manglede” nogle sygedage for at nå murermestrenes gennemsnit, så var hun lige syg det passende antal dage. Hun havde også været med til at udgive en lærebog i maskinskrivning og stenografi. Førsteudgaven er fra 1941. Den kom i mange år i rigtigt mange oplag; så sent som da jeg blev lærer på Bakkeskolen i 1979, blev den brugt på maskinskrivningsholdet.

Jeg kom en del hos de to – i begyndelsen sammen med Helle. Derfor er det nok Margit, jeg har det meste levende billede af. Fx passede det i mange år – vel allerede fra jeg var en 8-9 år – at vi tilbragte efterårsferien der. Det betød en tur med en af ”prinsessefærgerne” fra Århus til Kalundborg; derefter med en bus vistnok til Dianalund og så med Høng-Tølløsebanen til Nyrup, hvor vi så blev hentet. Et år blev turen lidt dramatisk. Der var tæt tåge, og færgen kolliderede med en mindre fragtbåd. Der skete ikke noget voldsomt, men færgen måtte vende om og cirklede noget omkring fragtbåden – og sejlede i øvrigt yderst forsigtigt resten af vejen til Kalundborg, så vi var grundigt forsinkede – og den planlagte bus var naturligvis kørt. Så det var med at finde en mønttelefon og få fat på Margit – og lavet aftale om en anden måde at nå frem på. Senere blev turen taget på knallert – men Helle havde ikke så meget lyst til at være der på et tidspunkt, så de sidste år kørte jeg alene.

Det var virkelig ude på landet, og der var nok at se til i deres have. Men mest nød jeg bare at drive – og læse det lager af det seneste års udgaver af Familiejournalen og yderligere et ugeblad, der lå. De havde mange planer med huset – og kom i gang med et par stykker af dem uden for alvor at fuldføre dem. Og med årene gik det mere og mere i forfald; det var ikke altid, der var rindende vand, men så var badekarret fyldt op med noget, man kunne bruge. I starten havde de to hunde, to terrier: Nanna og Pil. Pil var hanhund, trind og ind imellem lidt bidsk. Nanna var tæve. Dem gik jeg tur med. Både Margit og Johs spillede skak, og det fik vi også nogen tid til at gå med.

Som nævnt var Johs noget glad for elefantøl. En dag, da Margit var på arbejde, havde de organiseret sig således, at Johs havde bilen hjemme – i starten havde de en Morris, senere blev det en Volga – en russisk bil, de havde kunnet købe som ny for nogle få tusinde kr. Tanken var, at Johs skulle køre en tur med os, og vi så skulle hente Margit på arbejde. Det havde vi gjort før. På et tidspunkt havnede vi på en legeplads ved et traktørsted – og da vi skulle videre, var der nogle behjertede mennesker, der i sidste øjeblik fik overtalt Johs til ikke at køre bil med to små børn i. Margit kom så med en taxa og kørte os hjem og var alt andet end tilfreds med Johs forklaring om en repræsentant for et større bryggeri, der havde lokket ham til at drikke for meget!

Jeg husker ikke, hvornår Johs døde, men jeg mener, han var med til min konfirmation i 1969. Det var ikke så ofte, at de tre søstre var sammen, og det gik ikke altid lige godt, når de var. Men når det endelig gjorde det, var tonen munter. Margit blev kaldt Gitten, min mor Bitten – og den sidste søster Lene hed stort set altid Søs. Når min mor talte med dem hver især, gik det vist altid fint.

Efter at Margit var blevet alene, besøgte jeg hende fortsat mindst en gang om året – om end ikke længere i en hel uge. Der blev lidt palaver efter Johs død, fordi han havde været gift en gang tidligere, og der var børn derfra, der var ude efter, om der var lidt penge at hente ud af husmandsstedet. Helbredsmæssigt gik det tilbage for Margit, men hun blev – næsten til det allersidste – boende og klarede sig med, at købmanden i Nyrup et par gange om ugen kom med det nødvendige. Hun nåede at runde 80, kom på plejehjem og var der nogle måneder, inden hun døde.

Lene

Den sidste søster, Lene – eller Søs – var den, der livet igennem stod min mor nærmest. Der var 16 år imellem de to. Jeg husker masser af endeløse telefonsamtaler – og også de besøg, de aflagde hos hinanden, hvor der blev snakket til langt ud på natten, røget bunker af cigaretter og drukket spande af kaffe.

Lene var gift med Arne – de hed Holm til efternavn. Han var hørbart bornholmer, født og opvokset i Nexø, og forretningsfører i et boligselskab. De første gange, vi besøgte dem, boede de i Virum, men på et tidspunkt betød hans arbejde, at de flyttede til Vordingborg. Der har vi mindst en gang holdt lidt af vores sommerferie.

Jeg husker Lene som en lidt tør, lidt bestemt dame, der mindede en anelse om min mormor, men med en dejlig og underfundig humor. Arne var den noget mere buldrende og – i hvert fald i forhold til os – varme mand. Engang har vi alle været sammen på Rømø – og her skulle Arne lære mig at fiske; jeg havde fået en fiskestang. Det blev ikke til så meget. Arne selv var i øvrigt ivrig jæger.

De havde to børn, Flemming og Ebbe. De var således vore fætre – men jeg har altid oplevet dem som betydeligt ældre end os. Der er nok også mindst 15-16 års forskel på den yngste og mig. Jeg har som halvvoksen besøgt dem begge to ved forskellige lejligheder. Der var desværre noget knas i familien, der bevirkede, at de sidste mange år blev noget tunge. Flemming brød forbindelsen til resten af familien – også til min mor, som han ellers i mange år kom rigtigt godt ud af det med. Vi har erfaret, at han døde i første del af 2013. Ebbe er et stort sportsmenneske og i mange år toneangivende inden for dansk skisport. Han drev en engros sportshandel, og da vi engang i min FDFkreds lavede vores egen orienteringsklub, blev han leverandør af vore dragter og hjalp os godt i gang.

Da Arne gik på pension, flyttede de til Fredensborg. De blev begge over 90 år. Min mor magtede at besøge dem nogle få gange, efter hun var flyttet til Glostrup – men havde svært ved at lokke dem til at besøge hende. Jeg mener, hun også fik besøgt Arne en gang, efter at Lene var død.

Dette foto er angiveligt fra fætter Ebbes konfirmation. Bagerst til venstre står Johs, dernæst Arne, konfirmanden Ebbe. Den næste kender jeg ikke, men så følger Ebbes storebror Flemming og lige foran ham Lene. Allerforrest sidder Margit og Ellinor.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 19:52

Kære Karen Grethe
Tak. Familje betyder meget!
Kærlig hilsen
Steen

...
11.04 | 21:42

Alene dit valg af musikken går lige ind i mit hjerte.

...
11.04 | 21:39

Hej Steen.
Jeg har lige set og hørt dit slideshow igen og igen, og hver gang får jeg græd i øjnene. Kærlig hilsen til dig og din familie fra Karen Grethe.

...
18.03 | 15:47

Så må du også være min faster Else... Jeg hedder Pia Ragnsvald og er P.o ælste datter ( min mor er Inge Lise) vil gerne høre fra nogen
Hilse pia

...
Du kan lide denne side