02.02 Mormor og Morfar

Stumbilleder af mormor og morfar

Da jeg blev født, var mine morforældre ganske gamle. Min mor blev født i 1926 som en efternøler med tre ældre søstre, der alle var mere end 20 år ældre. Min morfar var Cand. Theol. Christian Olesen og min mormor hed Helene og var født Riis.

Morfar havde været realskolebestyrer. Han bestyrede bl.a. Brabrand Realskole – ifølge skriftlige kilder (http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00418.htm) kom han dertil ved skolens start i 1911 fra en lignende position på Hinnerup Realskole. Samme kilder nævner, at han gik af i forbindelse med skolens 25 års jubilæum i 1936. Min mor har nævnt, at familien på et tidspunkt boede i Rødovre; det må så have været i kort tid efter tiden i Brabrand. I hvert fald ved jeg, at min mor gik på Marselisborg Gymnasium under krigen og blev student i 1944. Man kan på danskebilleder.dk finde enkelte billeder fra Brabrand Realskole også med personale, men der er ingen af dem, som jeg er i nærheden af at turde forsøge at identificere morfar på.

Da jeg kom til verden, var de som sagt gamle. De boede i en lejlighed på Ingerslevs Boulevard 21 – stuen til højre.

Jeg har en del billeder i mit hoved af dem begge to – men det er alt sammen stumfilm. Jeg har ingen erindring om noget, de har sagt.

Min morfar husker jeg som en alvorlig mand med guldindfattede briller. Han hørte dårligt og måtte ofte have ørerne skyllet. Han røg Manne (en stor cerut) til hverdag og cigar til festlige lejligheder. I de senere år måtte han dog ikke ryge i lejligheden, men måtte gå ned i kælderhalsen. Han var udnævnt Ridder af Dannebrog. Ved hvilken lejlighed og hvorfor ved jeg ikke. Min mor havde mange dårlige erindringer om sine forældre; men brevet, der fulgte med ridderkorset (som jo blev returneret efter hans død) gemte hun.

Min mormor havde været ramt af en hjerneblødning og var lam i den ene side. Hun havde en sort stok, som hun kunne bevæge sig rundt med – men jeg husker hende mest siddende i den store lænestol ved vinduet ud til boulevarden.

Min mor har på et tidspunkt gravet lidt i familiens historie, og derfor ved jeg, at mormor stammede fra en overpostmester i Vordingborg. Hun havde haft (3?) brødre, men de var alle udvandret til Amerika, og man havde vist aldrig rigtigt hørt fra dem. Morfar var af indvandrerslægt – langt tilbage. Hans aner strakte sig tilbage til kulsvierne. Jeg mener at vide, at han kom fra relativt små kår i Tisvilde Hegn, så det er i sig selv ret bemærkelsesværdigt, at han blev cand. theol. og realskolebestyrer. 

Vi havde pligt til at komme på visit tre gange om ugen: tirsdag, torsdag og søndag. I hverdagene til kaffe med kagebord – om søndagen til kaffe med stort kagebord! Det var en pligt, og opfyldelsen heraf har givet været noget af det, der var med til at få mine forældres ægteskab til at forlise. Jeg kan aldrig huske, at min far var med – men det kan jo skyldes, at jeg kun har få erindringer om ham fra før skilsmissen, som det vil fremgå af kapitlet om ham. Da jeg blev lidt større – og disse visitter kom til tidsmæssigt at kollidere med fodbold- eller håndboldtræning, ved jeg, at min mor måtte kæmpe ganske hårdt for at få dem til at acceptere, at jeg ikke kunne komme.

Som nævnt var der kaffe og kagebord. Mine morforældre havde en hushjælp nogle timer hver dag, og det var ofte hende, der hentede kager; men da jeg blev lidt ældre blev det af og til også betroet mig. Om søndagen var der mindst en tørkage og en flødeskumskage til hver + småkager. Kaffen blev serveret i dagligstuen, der ud over mormors førnævnte store lænestol bestod af en polstret gyngestol, en stor sofa og et højt bord. Ved siden af dagligstuen var spisestuen, hvor et rundt spisebord stod, men hvor der også var plads til morfars skrivebord. Her fik vi – Helle og jeg – lov til at opholde os, når vi havde siddet pænt ved kaffebordet tilstrækkelig længe. Her måtte vi lege stille – og her var ”den lille kommode”. Det var en form for tændstiksæske med 8-10 små afdelinger, hvori der nu i stedet for tændstikker var forskellige former for slik. Ikke noget at sige til, at jeg trods megen løben og cyklen ikke helt kunne holde kiloene af skelettet.

Lejligheden bestod derudover af deres soveværelse, hvor man ikke kom, et badeværelse, et mindre værelse og et køkken med en bagtrappe, der førte ned i kælderen og ud i gården. Byggeriet var en karre ligesom vores, men her var der hegn mellem de enkelte opganges del af gården. Det syntes jeg var noget mærkeligt noget.

Jeg kan huske enkelte lejligheder, hvor vi har spist der – det har sikkert været fødselsdage eller i forbindelse med julen. Man spiste varm mad midt på dagen. Jeg husker ved en enkelt lejlighed, at jeg må være blevet så gammel, at jeg fik et glas rødvin – behørigt udspædet med vand.

Der er også enkelte erindringer om udflugter. Vi har på et tidspunkt været i biografen. Her sad vi i loge – sådanne var der jo dengang. Et par gange har vi også været på skovtur. Moesgaardbussen – der kørte ud til stranden om sommeren – havde endestation for enden af Boulevarden nær Harald Jensens Plads. Det var Gaardsdals busser, der havde ruten! Jeg tror nu nok, at når mormor og morfar var med, har transporten været i vogn (taxa); jeg tror ikke, de har brugt bus eller sporvogn. Jeg har et billede på nethinden af mormor stående med sin stok i nærheden af Ørnereden, og jeg mener, billedet kan være taget sommeren før hun døde.

Jeg kan ikke sikkert fastsætte, hvornår de døde. Men jeg har en ide om, at det må have været et sted i perioden 65-68. Jeg mener, de begge var omkring eller lige over 90, da de døde.

Morfar døde på et plejehjem i Tisvilde på Sjælland. Der var han oprindeligt fra. På et tidspunkt, har jeg forstået, har de to gamle slidt så meget på hinanden, at det var bedst, at han, da han måtte på plejehjem, kom et andet sted hen. Der var også sket det, at min mor havde brugt mange kræfter på at pleje sin ældste søster under hendes sygdom, der førte til hendes død i 62 eller 63 – også mere herom i et andet kapitel – og de store forventninger om, at hun nu tog sig af de aldrende forældre, var nok – bogstaveligt – ved at tage livet af hende. Derfor blev det aftalt, at morfar kom til Sjælland, hvor de to andre søstre boede.

Mormor døde vist i sit hjem, men jeg har ingen som helt erindring om det – heller ikke om nogen begravelse eller om det praktiske, der må have været bagefter. Jeg kunne godt have tænkt mig at få min morfars skrivebordslampe. Den var meget speciel. Den var tung, og skærmen var af metal med små buede, farvede glas. Men det, jeg kan huske, der kom hjem til os, var morfars gyldne brevkniv - som minde om genforeningen - samt en figur af en sort ørn. Den har jeg den dag i dag.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Helle | Svar 19.11.2011 15.06

moster Lene var kun 16 år ældre

Helle | Svar 11.09.2011 13.59

lampen fik mosten Margit da vist? Jeg kan huske at dessert hos mormor og morfar var en skive ananas, ½ fersken og flødeskum i en lille blå emalje spand

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 19:52

Kære Karen Grethe
Tak. Familje betyder meget!
Kærlig hilsen
Steen

...
11.04 | 21:42

Alene dit valg af musikken går lige ind i mit hjerte.

...
11.04 | 21:39

Hej Steen.
Jeg har lige set og hørt dit slideshow igen og igen, og hver gang får jeg græd i øjnene. Kærlig hilsen til dig og din familie fra Karen Grethe.

...
18.03 | 15:47

Så må du også være min faster Else... Jeg hedder Pia Ragnsvald og er P.o ælste datter ( min mor er Inge Lise) vil gerne høre fra nogen
Hilse pia

...
Du kan lide denne side