01.01 Geografien

Langenæs, Århus

Jeg er vokset op i Nordborggade i Langenæskvarteret på Frederiksbjerg i Århus. Mine forældre var Birthe Rasmussen og Poul Otto Rasmussen, og min lillesøster hed dengang Helle Gerd Rasmussen. Begge mine forældre er døde. Det var min mors død tidligt på året 2011, der satte mig i gang med disse skriverier. Ingen af dem hed Rasmussen, da de døde – og både Helle og jeg har i dag andre efternavne.

Ved min fødsel i 1955 var Nordborggade det yderste af selve Århus. Udenfor lå marker, kolonihaver. Så kom Kongsvang – og langt længere ude lå Viby. Mens jeg voksede op, voksede også Langenæs. Snart kom der boligblokke på den anden side Nordborggade og ned ad Langenæs Alle. På et tidspunkt kom der tre store højhuse i bunden af Augustenborggade, og til allersidst blev det lavet forskelligt institutions-byggeri i Langenæsparken. Der var derfor næsten altid byggepladser at kigge på. Og dertil kom, at jernbanen med det store rangerterræn lå tæt på, så man let kunne komme til at stå og se de mange tog og vogne. Og høre arbejdet på banen kunne man dag og nat.

I starten boede vi i nr. 30 i stuen, men på et tidspunkt flyttede vi til nr. 32 på 3. sal i en lidt større lejlighed. De to naboopgange var ejet af Statstjenestemændenes Boligforening. Karreen, vi boede i, strakte sig langs Nordborggade, Augustenborg-gade, Søndre Ringgade og Haderslevgade. Karreen var næsten en verden i sig selv med 38-40 femetagers opgange i et rektangel omkring en stor gård, der yderst havde en cementbelagt kørebane, dernæst en række inddelte tørrestativområder og inderst en grusbelagt legeplads delt i tre områder. I to af hjørnerne lå en købmandsbutik, i det tredje et ismejeriudsalg og i det fjerde en damefrisørsalon. På den anden side Haderslevgade lå en tilsvarende karre, der også rummede to købmandsbutikker, et bageri, en kiosk og yderligere en købmandsbutik, der dog snart blev omdannet til en damefrisørsalon. Længst oppe mod Harald Jensens Plads lå endnu en karre; her var yderligere en bager, en købmand, en kiosk og en bank. Dertil kom, at den rummede en af landets fremmeste bordtennisklubber: MBK. I det første byggeri, der blev lavet på den anden side af Nordborggade blev der også plads til en købmandsbutik, en bager og en slagter. Man behøvede ikke bevæge sig langt dengang for at handle!

Hver karre havde sit eget liv. Det var som tre forskellige nationer. Om vinteren var der ligefrem kampe mellem nabokarreerne. Vi kæmpede om de udsmidte juletræer – af og til endte det i reelt blodige kampe. Vi børn havde stort set kun med børn fra vores egen karre at gøre – men det var også mange! I de to opgange 30 og 32 kan jeg huske nogenlunde jævnaldrende: Erik, Lars Henning (der havde en storbror Søren Christian), Lasse (med storebror Jan), Karin (der flyttede fra den lejlighed i nr. 32, vi flyttede op i), Morten, Jens (der havde to ældre storesøstre og fik en lillesøster), John og hans søster Susanne samt i en kortere periode Ketty. Endelig var der Pia, jævnaldrende med Helle, og hendes lillebror Michael. De to opgange rummede hver 6 1½ værelses- og 6 2-værelses lejligheder. På 5. etage var desuden en 1-værelses samt opgang til tørreloftet, hvor der også var pulterkammer. Vore naboer i nr. 32, familien Løgstrup, havde også børn, der dog var noget ældre end os. De var Jehovas Vidner. Under os boede Andersen, der også havde børn – men de var flyttet hjemmefra.  

Der var et tilsvarende antal børn i alle andre opgange, så det er nok ikke et helt skævt bud, at vi er vokset omkring 300 børn op samtidigt omkring den legeplads. En pæn del af mine klassekammerater i skolen kom da også derfra. Skolen – Læssøesgades Skole – lå på den anden side Søndre Ringgade, der dengang var en del af E3 (senere E10, senere igen E45). På et tidspunkt lærte vi, at når vi stod ved den vej og kiggede til den ene side, så endte vejen i Frederikshavn, og kiggede vi til den anden side, så endte vejen på Sicilien. På skolesiden af vejen lå ”det gamle” Frederiksbjerg med alle officersgaderne opkaldt efter Læssøe, Schleppegrell, Max Müller m.fl. Her lå naturligvis også en række købmands- og bagerbutikker. Men her lå også en slikbutik, der bl.a. specialiserede sig i at sætte trøfler på en ispind og fryse dem ned!

Ringgadebroen førte over baneterrænet, og her kunne man stå og se de mange tog. En del af fædrene i de to opgange var lokomotivførere. En dag var vi særligt stolte. Det var i 1963, da DSB indsatte det nye lyntog. En af lokomotivførerne fra ”vores opgange” var blandt de allerførste til at føre det imponerende lokomotiv.

Modsat lå Harald Jensens Plads, hvor sporvognslinje 2 kørte ned i byen. Den havde vendeplads i Kongsvang ud for Ridehallen. Nogle gange om vinteren var det rigtigt sjovt at stå deroppe; der var et sted, hvor sporvognen ”ofte” hoppede af sporet. Hvor tit, det skete, ved jeg egentlig ikke, men det gjorde indtryk. Harald Jensens Plads var en stor plads, hvorfra også Ingerslevs Boulevard gik. Det var oprindeligt den stads-arkitektoniske ide, at den skulle være den store indfaldsvej til Århus, men den endte med at være et kort, ambitiøst vejanlæg. I den ene ende lå en Gulf benzintank og et garageanlæg – i den anden var et garageanlæg. Garageanlæggene kunne også anvendes som sikringsrum, ligesom de bunkers, der var i midten af boulevarden (og i midten af Ringgaden). Længere var vi jo ikke fra 2. verdenskrig.

Som helt lille var grænserne for den fri bevægelighed nok gården og græsplænerne på den anden side Nordborggade – inden for kaldeafstand. Men allerede, da jeg var 6-7 år, var det accepteret at bevæge sig længere væk. Jeg har tilbragt megen tid på cykel i området, ud i Marselisskovene og frem og tilbage ad Brabrandstien.

Cyklen var i det hele taget det foretrukne transportmiddel, men ned i byen kunne man også gå – ad Hals Sti, og så var der som sagt sporvognen. Nogle år gik jeg til dans med en klassekammerat – Helle Larsen fra nr. 40. Det var i Skt. Knuds skole. Om vinteren spillede jeg håndbold i AGF; vi trænede i Brobjergskolen og senere i Stadionhallen. Jeg gik til klaverundervisning på Skanderborgvej og til skoleskak på Læssøesgades skole. Jeg startede i FDF, der også holdt møde på skolen, men ret hurtigt flyttede til menighedsbørnehaven på Langenæsalle. Længst var der til fodbold i sommerhalvåret – det var i AGF på Fredensvang, men der cyklede man naturligvis frem og tilbage. Da jeg blev ældre og startede i gymnasiet, var det Marselisborg Gymnasium – og jeg blev uddannet lærer på Marselisborg Seminarium, men på det tidspunkt var vi flyttet til Viby. Mere om det i et senere kapitel.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

guesswho | Svar 14.09.2011 12.42

Som at være tilbage i barndommens gade, blot på den anden side af sporvognsskinnerne, hvor der lå et ismejeri, et renseri og en tobaksforretning.

Angelika Møller | Svar 11.09.2011 14.45

Hold da op, det vækker nogle gamle minder frem. Sjovt at læse din beretning fra en svunden tid, nå vil videre til 02

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 19:52

Kære Karen Grethe
Tak. Familje betyder meget!
Kærlig hilsen
Steen

...
11.04 | 21:42

Alene dit valg af musikken går lige ind i mit hjerte.

...
11.04 | 21:39

Hej Steen.
Jeg har lige set og hørt dit slideshow igen og igen, og hver gang får jeg græd i øjnene. Kærlig hilsen til dig og din familie fra Karen Grethe.

...
18.03 | 15:47

Så må du også være min faster Else... Jeg hedder Pia Ragnsvald og er P.o ælste datter ( min mor er Inge Lise) vil gerne høre fra nogen
Hilse pia

...
Du kan lide denne side